En myre

 Her er en masse huller, men det er kun mit gæt, at de bliver benyttet af myrer. Der er ikke meget aktivitet på min biotop, men alligevel kraver der mange myrer rundt i skovbunden, her er en kravlet op på en gren.
Myren er helt sort og jeg kan ikke finde en beskrivelse af en sort skovmyre, men af en rød skovmyre, men mon ikke de arter sig ens.
Rød skovmyre (Formica rufa): Myren bliver 5-11 mm lang, have myren bliver kun 3-5 mm lang.
Skovmyren bygger ofte sin tue rundt om en træstub, den har underjordiske gange og en stor dynge jord ovenpå, som er dækket af blade og småkviste. Myren kan sprøjte myresyre ud af bagenden, hvis den bliver forskrækket. Den har et kraftigt bid, er altædende men foretrækker animalsk føde.
(Politikkens store naturbog, 2002, s.371)

Fantasidyr

Jeg havde taget dette billede, fordi det er et af hullerne på min biotop, og de små huller i "væggen", er insekthuller, tror jeg nok. Jeg kiggede på billedet, fik øje på træstammen, og se selv.
Træstammen ligner et hoved eller et langt fantasidyr, med et øje mund og horn i panden.
Teknisk ved jeg ikke hvordan jeg kan zoome ind, eller klippe så man kun kan se det jeg mener, men jeg håber I kan se det jeg ser.

Modellervoks

 Så er der gang i modellervoksen.
Det er meget nemt at lave, ingredienserne har enhver husholdning, så det er bare at gå i gang.
Modellervoksen har en dejlig blød konsistens. Har en lang holdbarhed, hvis det opbevares i en pose.
Man kan tilsætte frugtfarve, så bliver det lidt mere spændende.
Børnene skulle bare i gang, så vi fik ikke tilsat frugtfarve.
Her er opskriften:  

Modellervoks: 5 dl. mel

                       2 dl. fint salt

                       2 spsk. citronsyre

                       5 dl. kogende vand

                       1,5 spsk.olie

Alt kommes i en stor røremaskine, og røres sammen. Kan også røres sammen med en elpisker.

Opbevares i pose eller tætsluttet beholder.

Go` fornøjelse.

Huller eller huler?

 Der er mange spændende huller på min biotop.
Gad vide om der bor dyr i dem?

Mos

Tilføj billedtekst

På min biotop er der flere mosarter, jeg har her et område med to slags mos. Den lyse i forgrunden er en pryd-bregnemos.
Pryd-bregnemos ( Thuidium tamariscinum ): en smuk skovmos, der har en regelmæssig grening, der får den til at ligne et juletræ. den har sorte stængler men     de øvrige dele er tæt dækket af hjerteformede eller trekantede grønne blade.
Den vokser i skyggefuldt, i næringsrig, våd jord.
(Politikens stor naturbog 2002,s. 138)
Den mørkegrønne mos bagerst på billedet er en hvidmos.
Hvidmos( Leucobryum glaucum): Den danner stor tæpper i skove og på våde heder. kendes på sin grå-grønlige farve, som ingen andre mosser har. Mospuderne bliver næsten hvide i tørt vejr, men stopper ikke med at vokse, selvom de mister ikke forbindelsen til underlaget, bare der er nogenlunde fugtigt. En mos der ofte anvendes til blomsterdekrationer og som derfor visse steder er blevet sjældne.
(Politikens stor naturbog 2002,s. 138)

Rødgran

Rødgran (Picea abie)
En rødgran fra min biotop, den kan blive 20-30 m. er et stedsegrønt nåletræ. Kegleformet, nålene er lysegrønne, korte (1,4-2,5 cm) og stikkende, vokser på alle sider af skuddet.
Modne kogler bliver 12-18 cm lange, er lysebrune og cigarformede, de hænger nedad og har afrundede skæl.
Rødgran vokser i  fra det østlige Frankrig til det sydøstlige Rusland, fra Balkan til Skandinavien.
Rødgranen bliver plantet mange steder som brug til tømmer og juletræer.
Engang lavede man terpentin af harpiksen.
(Den lille feltbog om træer 2011, s.39)

Munk

Munk (Sylvis atricapilla)
Munken holder til i skove, parker og tilgroede haver, den holder sig meget i skjul, men når den synger sidder den et synligt sted. Har en melodisk kvidren, men efterligner også andre fugles stemmer.
Fuglen har lyse brunlige nuancer, hannen har en sort hætte og hunnen en rød hætte.
(Politikkens store naturbog, 2002, s.252)

Vinter på biotopen

Det er februar og der er sne på biotopen.
Selv om der er tæt af nåle i trætopene kommer  sneen alligevel ned, der ligger dog ikke så meget sne i skoven som andre steder.

Jeg ledte efter spor ved de mange huller der er på forhøjningen, men der var ingen. Jeg blev lidt skuffet, for det kunne jo have givet mig en ide om, hvilke dyr der færdes der.

Månen

Fuldmåne i marts måned.

Halvmåne i april måned.

Fra æg til kød

Æg, høns og kød.
Vi sidder og ser et afsnit af Nanna, en udsendelse lavet i 80`erne, tror jeg nok. Den handler om en pige der bor i København. Hun er med sin klasse på lejrtur på landet.
Klassen sidder ved frokosten, spiser æg og snakker så om hvor æggene kommer fra. Der er forskellige bud på det. Shannon, vores lille 5 årig, undrer sig over, at børnene i fjernsynet ikke ved det.
Han siger "æggene kommer ud af hønen og så.......jamen hvor er kyllingen så?". Jeg fortæller ham, at den kommer ud af ægget, hvis det bliver varmet i lang tid af hønen.
Shannon "jamen, så er det da synd at spise æg", Jeg forklarer "ja, men vi tager ægget fra hønen inden kyllingen er klar, så er ægget sådan, at vi kan vi bruge det til blødkogte æg eller til at bage med".
Shannon svarer ivrigt "jamen så kan det komme under en varm lampe, men det er da for varmt..., men når den så kommer ud.....ja så, hak, hak, laver den hul og ja det er...,vi kan hjælpe den. Men hva`så, hvis der er slim på kyllingen, addrhr...det er ulækkert med slim på unger......så kan vi hjælpe dem og så kan vi godt bruge dem. Men så får vi kun kød, for så er det ikke æg mere, vel?. Så kan vi gi dem der et par dage og slå dem ihjel..."
Han kunne slet ikkeblive færdig med at fortælle, men var tydelig stolt over, at han viste alt det om æg.

Mariehønerne vågner

Solen skinnede dejligt de sidste dage i påsken.
Det lokkede ikke kun os ud, men også mariehønerne eller mariehøns? Tja.
Børnene synes det var alletiders, de rørte ved dem, lod dem kravle på sig og lavede små bosteder med græs og blade.
Børn idag er lige så optaget af de små dyr, som jeg var da jeg var barn (engang for længe siden:))

Syvplettet mariehøne.
Coccinella 7-punctata 
Det er en af de mest almindelige mariehøns, 5-8mm.
De voksne dyr overvintre ofte  mellem visne blade

og til tider i bygninger.
De er grådige rovdyr og lever af bladlus og derfor meget nyttige for havefolk og landmænd.
Den mindre toplettede mariehøne (Adalia bipunctata), er lige så almindelig og overvintre ofte mange sammen i bygninger. Begge er talrige i Danmark. (Politikens store naturbog 2002)

Min biotop

Min biotop.

Det er jo vinter endnu, så det er meget småt med liv på min biotop, både hvad planter og dyr angår, så det må vente lidt endnu.
Men jeg har lidt krise, for mountainbikerne har fundet vej til min biotop. Dejligt at folk benytter skoven, biotopen ligger skønt midt inde i skoven, meeen... de cykler op over "min" bakke og rundt om den, så de forstyrrer alt det dyreliv der er i hullerne og rundt omkring. Skal lige sige de er meget aktive, mountbikerne altså, de er mange og de cykler tit i skoven.
Overvejer om jeg skal på udkig efter et nyt sted, øv. Men tror også bare jeg bliver irriteret over al den cykelaktivitet på "MIT STED".

Billedbog

Har fundet en bamse, som skal være figur i min følebog.
Istedet for at kopiere den har jeg tegnet den på 8 stykker a4 ark.
Bamsen har jeg farvelagt med farveblyanter og hver bamse har så fået tøj på af forskelligt materiale.

Da de 8 a4 arkvar færdige, skulle de laves til en bog.
For at de forskellige materialer kunne være der, fandt jeg nogle flyttekasser jeg skar rammer ud af, så billederne ikke blev mast, når de skulle sættes sammen til en bog.
Rammerne fik i den ene ende 10cm mere kant, så de kunne sættes sammen.

De forskellige billeder, forestiler bamsen i forklædninger.
Jeg har brugt materialer som, staniol, vat, tandpastatube, stof, papir, cellofan og snor.
En billedbog der nemt kan laves med børn i alle aldre, og så er det bare at gå på udkig i de gemmer man har og hvad man ellers har i husholdningen.







Bogen blev sat sammen med med bolte og møtrikker  og fok titlen "Kan du gætte hvem jeg er"

Der kom lidt ekstra huller i "ryggen", for skruerne skulle være så lang fra billederne, så der var mulighed for at bladre, kartonene er temmelig tyk og det skulle der tages højde for.
Ikke den pæneste bog, men sjov at lave.
Skal man lave sådan en bog med børn er processen, synes jeg, lige så vigtig, som det færdige resultat.

Solens energi

Solens energi.

Det er en rigtig kold dag, solen kan ikke rigtig komme igennem det lag dis der ligger i luften, den lyser kun svagt igennem.

Shannon kigger på solen, og udbryder så, "hvad sker der, hvis solen køre tør for batteri?". Inden vi når at svare ham, siger han, "det håber jeg sgu`ikke, så er det nat hele tiden....eller, nej, så er det nat.....nej jeg tror...nej så er det mørk?". 

Et af livets store spørgsmål, når man kun er 5 år. :-)

Naturens love

 D. 16 marts, var vi skoven og fandt dette døde rådyr, trist syn, men naturen har sine egne love.











D.23. marts, tager vi igen i skoven, for at se hvad  der var sket med det døde rådyr.
Der har været stor aktivitet, rådyret er næsten helt ædt.
Naturens fødekæde.










D. 3. marts gik turen igen ud til stedet, hvor vi havde fundet rådyret. Nu var det helt væk, kun hullet hvor det havde ligget var tilbage. Det vil sige, der var pels hele vejen rundt om hullet og der var nogle knogler, der var bidt i.
Der bliver ryddet op.
                                                                                                                          

Skovspurven

Ja, så er det første jeg tænker, to gråspurve på rede udkig. Men, men, som på resten af studiet, må man jo reflektere og undre sig.
Det gjorde jeg så også her, for fuglene var ens, der var noget galt!
Hos gråspurvene, er hannen og hunnen forskellige, det vidste jeg. Så måtte jeg på jagt i en naturbog.
Det jeg fandt ud af var, at disse fugle var skovspurve, de er lidt mindre end gråspurven, men yngler også i træer og i tilknytning til bygninger. Forskellen er, at begge køn er ens, de  er lidt mindre og så har de denne sorte plet på siden af hovedet, som gråspurven ikke har, ellers er farverne også meget ens, kastaniebrun, sort og hvid.

Hvem laver regnen

Inden sneen vendte tilbage, sad vi en solskinsdag, og blev mindet om at foråret er på vej.
To skovspurve var meget interesseret i en redekasse, udenfor vores vindue. De undersøgte kassen længe og så satte de sig til at "nyde udsigten".
Shannon (5år) og mig sad og snakkede om at nu var det snart tid til fuglene at bygge rede og lægge æg. Shannon var meget optaget af, at de var en familie. Pludselig siger han "ja og så er der nogen, der tager fuglen ind i et bur... skørt hva.... de skal da være sammen som familie...så man skal da ha mere en en..alle skal med, ikk?

Jeg har lige en anden sød en fra en samtale. vi sidder og spiser morgenmad og jeg siger, at det bliver en skøn dag med solskin idag. Shannon er lidt morgensur og vriser "jeg vil ha regn og tordenvejr". Jeg svarer "det bliver der ikke idag", han svarer tilbage "det ved du ikke". "Jo det kan jeg se på vejret" siger jeg. "Det kan du ikke bestemme"svarer Shannon, jeg siger til ham" nej det kan jeg ikke, det er noget naturen bestemmer". Der kommer svar tilbage "nej, det gør naturen ikke". "nå " siger jeg"hvem gør så".
Så er det man får andet svar end det man regner med, et af de svar der bringer smil på læben.
 Shannon svarer nemlig " det gør regnarkitekterne"

Fund i skoven

Vi var på tur i skoven.
 Efterhånden er kameraet med hele tiden, også idag.

Vi fandt rådyrspor i sneen, en af de gode ting ved sne, så bliver sporene tydelige for enhver.
Vores hund var også med på tur, og den blev meget interesseret i noget i en lille grøft. Da vi så efter hvad det var, lå der et lille rådyr, åååh. Men sådan er naturen jo også, kun de stærke overlever.        
   
Rådyr ( Capreolus capreolus): Rådyret er den
mindste europæiske hjorteart,
 kropslængden er 0,9-1,3 m, halen 2,5-3,5 cm.
Om sommeren er pelsen varm rødbrun og mere grålig om vinteren.
Hannen har et kort gevir( opsats) og begge køn har kort hale.
Lammene er kraftig plettede.
Rådyr er dagaktive dyr, hvis de lever uforstyrret,de lever i skovområder, hvor det æder buske.
rådyret findes i det meste af Europa.
Parringssæson i juli-august.
( Politikkens store naturbog, 2002, s. 190)


                                                                   

Rimfrost

Et af de sidste vinterbilleder?
Naturen er er lunefuld, så hvem ved.

En kold morgen, da jeg rullede gardinet op, så jeg dette smukke "billede", et af de øjeblikke man har lyst til at forevige, så frem med kammeraet.

Frosten havde dannet fantastiske iskrystaller på alt.





Alt var hvidt, tåget og koldt.
Selv edderkoppens spind under taget var dækket
af iskrystaller, og edderkoppen, ja mon den er gået i vinterhi?.

Huse

 Huse i forskellige afskygninger. Først lavede jeg et linoliumstryk, så et zinktryk, og så fandt jeg et malerilærred, men istedet for at male huse, tog jeg en engangsvaskeklud og duppede lidt maling på lærredet, jeg limede lidt kokostrævl og på. Fandt noget stof, tre forskellige slags, og klippede huse ud, som jeg så    
                                                                                      limede på lærredet, med tapetklister.
                                                                                   Det blev til huse med et helt andet udtryk end
zink-og linoliumstrykkene.
                                                                           
Det var sjovt at lave samme motiv, men i forskellige
materialer, og der er andre muligheder, ler og karton f.eks., det må jeg have prøvet, men foreløbig er dette så min samling af huset, hvor der lige har sneget sig et par færdigkøbte huse til fyrfadslys med på billedet.                                                                                

Tueporesvamp

                                                           Tueporesvamp
På en tur i skoven så jeg denne svamp.Den var faldet af et løvtræ, havde siddet ca. 30 cm oppe på træet.
Den er meget smuk at se på med sine vifteformede, brunoliven hatte, der har en foldet, mørkrand og radiære rynker.

Vandhuller

På en tur i biotopen var alle de områder med vand der er kommet efter det våde vejr, frosset til is .
Et skønt syn at se alle de formationer isen har fået, afhængig af, hvor dybt hullet med vand er  i de forskellige huller, og det nedenunder liggende løv, træ eller jord fylder.
Shannon er meget optaget af at se om han kan slå hul på isen.
Han får slået et hul, og så bliver han helt stille, kigger spørgende på mig. Det knager som når vesterhavet er frosset og bølgernes bevægelse får isen til at revne.

                                                                           Det er en hel speciel lyd her midt i skoven, fantastisk.
Da jeg har forklaret Shannon, hvad det er der knager og vi har lyttet til det, fortsætter han med at slå hul på isen.
Hvor langt tør jeg komme ud på det usikre?
Der er mere kraft i mit ben end når jeg bruger en kæp.
En herlig aktivitet, vi brugte lang tid på, for der er var mange vandhuller i skoven.

Huller eller huler

Forhøjningen på min biotop, er fuld af huller.
Jeg tror(må undersøges senere), at der bor dyr i nogle af hullerne. Der er tydelig aktivitet, af jord der er blevet kradset væk fra selve hullet.
Nærliggende at tænke, at det kan være rævehuller, men der findes vel andre dyr i skoven, der bor i huller under jorden.

Rådyr

 På vej ud til min biotop kommer jeg forbi nogle marker, her var jeg så heldig at fastholde nogle rådyrs græsning på et åbent areal. Det er ikke et særsyn, men jeg synes hver gang jeg ser en flok, at det er et fantastisk syn.

Biotop

Her er så min biotop.
Den mosbeklædte lille høj har også
et navn : Hammershøj 32 UMF91049143
Det er en rest af noget fra første verdenskrig,
det må undersøges senere.
Soldaterskoven har været militært øvelsesterræn,
men efter lukningen af Tønder kaserne i 2002, blev
skoven overdraget til Lindet skovdistrikt, og åbnet for offentligheden i 2003.

Skoven ligger på en bakkeø i et morænelandskab,
dannet under og efter næstsidste istid.

Jordbunden består mest af moræneler, der visse steder er dækket, er overføget med sand.
Skoven er en ung skov, de første træer blev plantet mellem 1. og 2. verdenskrig.
Skoven drives efter naturnære principper, det betyder bla. at skoven forynger sig selv, ved at træernes frø får lov til at spire og vokse.
Skoven rummer en spændende historie, og flere steder er der fundamenter, fra de zeppelin haller, der blev bygget under 1.verdenskrig.

Så var der også lige skitsen over min biotop.