Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven. Vis alle opslag

tirsdag den 30. april 2013

Munk

Munk (Sylvis atricapilla)
Munken holder til i skove, parker og tilgroede haver, den holder sig meget i skjul, men når den synger sidder den et synligt sted. Har en melodisk kvidren, men efterligner også andre fugles stemmer.
Fuglen har lyse brunlige nuancer, hannen har en sort hætte og hunnen en rød hætte.
(Politikkens store naturbog, 2002, s.252)

onsdag den 3. april 2013

Mariehønerne vågner

Solen skinnede dejligt de sidste dage i påsken.
Det lokkede ikke kun os ud, men også mariehønerne eller mariehøns? Tja.
Børnene synes det var alletiders, de rørte ved dem, lod dem kravle på sig og lavede små bosteder med græs og blade.
Børn idag er lige så optaget af de små dyr, som jeg var da jeg var barn (engang for længe siden:))

Syvplettet mariehøne.
Coccinella 7-punctata 
Det er en af de mest almindelige mariehøns, 5-8mm.
De voksne dyr overvintre ofte  mellem visne blade
og til tider i bygninger.
De er grådige rovdyr og lever af bladlus og derfor meget nyttige for havefolk og landmænd.
Den mindre toplettede mariehøne (Adalia bipunctata), er lige så almindelig og overvintre ofte mange sammen i bygninger. Begge er talrige i Danmark. (Politikens store naturbog 2002)

tirsdag den 19. marts 2013

Skovspurven

Ja, så er det første jeg tænker, to gråspurve på rede udkig. Men, men, som på resten af studiet, må man jo reflektere og undre sig.
Det gjorde jeg så også her, for fuglene var ens, der var noget galt!
Hos gråspurvene, er hannen og hunnen forskellige, det vidste jeg. Så måtte jeg på jagt i en naturbog.
Det jeg fandt ud af var, at disse fugle var skovspurve, de er lidt mindre end gråspurven, men yngler også i træer og i tilknytning til bygninger. Forskellen er, at begge køn er ens, de  er lidt mindre og så har de denne sorte plet på siden af hovedet, som gråspurven ikke har, ellers er farverne også meget ens, kastaniebrun, sort og hvid.

fredag den 8. marts 2013

Rimfrost

Et af de sidste vinterbilleder?
Naturen er er lunefuld, så hvem ved.

En kold morgen, da jeg rullede gardinet op, så jeg dette smukke "billede", et af de øjeblikke man har lyst til at forevige, så frem med kammeraet.

Frosten havde dannet fantastiske iskrystaller på alt.





Alt var hvidt, tåget og koldt.
Selv edderkoppens spind under taget var dækket
af iskrystaller, og edderkoppen, ja mon den er gået i vinterhi?.