Viser opslag med etiketten Min biotop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Min biotop. Vis alle opslag

tirsdag den 30. april 2013

En myre


 Her er en masse huller, men det er kun mit gæt, at de bliver benyttet af myrer. Der er ikke meget aktivitet på min biotop, men alligevel kraver der mange myrer rundt i skovbunden, her er en kravlet op på en gren.
Myren er helt sort og jeg kan ikke finde en beskrivelse af en sort skovmyre, men af en rød skovmyre, men mon ikke de arter sig ens.
Rød skovmyre (Formica rufa): Myren bliver 5-11 mm lang, have myren bliver kun 3-5 mm lang.
Skovmyren bygger ofte sin tue rundt om en træstub, den har underjordiske gange og en stor dynge jord ovenpå, som er dækket af blade og småkviste. Myren kan sprøjte myresyre ud af bagenden, hvis den bliver forskrækket. Den har et kraftigt bid, er altædende men foretrækker animalsk føde.
(Politikkens store naturbog, 2002, s.371)

Fantasidyr

Jeg havde taget dette billede, fordi det er et af hullerne på min biotop, og de små huller i "væggen", er insekthuller, tror jeg nok. Jeg kiggede på billedet, fik øje på træstammen, og se selv.
Træstammen ligner et hoved eller et langt fantasidyr, med et øje mund og horn i panden.
Teknisk ved jeg ikke hvordan jeg kan zoome ind, eller klippe så man kun kan se det jeg mener, men jeg håber I kan se det jeg ser.

Huller eller huler?





 Der er mange spændende huller på min biotop.
Gad vide om der bor dyr i dem?


Mos

Tilføj billedtekst
På min biotop er der flere mosarter, jeg har her et område med to slags mos. Den lyse i forgrunden er en pryd-bregnemos.
Pryd-bregnemos ( Thuidium tamariscinum ): en smuk skovmos, der har en regelmæssig grening, der får den til at ligne et juletræ. den har sorte stængler men     de øvrige dele er tæt dækket af hjerteformede eller trekantede grønne blade.
Den vokser i skyggefuldt, i næringsrig, våd jord.
(Politikens stor naturbog 2002,s. 138)
Den mørkegrønne mos bagerst på billedet er en hvidmos.
Hvidmos( Leucobryum glaucum): Den danner stor tæpper i skove og på våde heder. kendes på sin grå-grønlige farve, som ingen andre mosser har. Mospuderne bliver næsten hvide i tørt vejr, men stopper ikke med at vokse, selvom de mister ikke forbindelsen til underlaget, bare der er nogenlunde fugtigt. En mos der ofte anvendes til blomsterdekrationer og som derfor visse steder er blevet sjældne.
(Politikens stor naturbog 2002,s. 138)


Rødgran

Rødgran (Picea abie)
En rødgran fra min biotop, den kan blive 20-30 m. er et stedsegrønt nåletræ. Kegleformet, nålene er lysegrønne, korte (1,4-2,5 cm) og stikkende, vokser på alle sider af skuddet.
Modne kogler bliver 12-18 cm lange, er lysebrune og cigarformede, de hænger nedad og har afrundede skæl.
Rødgran vokser i  fra det østlige Frankrig til det sydøstlige Rusland, fra Balkan til Skandinavien.
Rødgranen bliver plantet mange steder som brug til tømmer og juletræer.
Engang lavede man terpentin af harpiksen.
(Den lille feltbog om træer 2011, s.39)

Vinter på biotopen

Det er februar og der er sne på biotopen.
Selv om der er tæt af nåle i trætopene kommer  sneen alligevel ned, der ligger dog ikke så meget sne i skoven som andre steder.
Jeg ledte efter spor ved de mange huller der er på forhøjningen, men der var ingen. Jeg blev lidt skuffet, for det kunne jo have givet mig en ide om, hvilke dyr der færdes der.

onsdag den 3. april 2013

Min biotop

Min biotop.

Det er jo vinter endnu, så det er meget småt med liv på min biotop, både hvad planter og dyr angår, så det må vente lidt endnu.
Men jeg har lidt krise, for mountainbikerne har fundet vej til min biotop. Dejligt at folk benytter skoven, biotopen ligger skønt midt inde i skoven, meeen... de cykler op over "min" bakke og rundt om den, så de forstyrrer alt det dyreliv der er i hullerne og rundt omkring. Skal lige sige de er meget aktive, mountbikerne altså, de er mange og de cykler tit i skoven.
Overvejer om jeg skal på udkig efter et nyt sted, øv. Men tror også bare jeg bliver irriteret over al den cykelaktivitet på "MIT STED".

lørdag den 2. marts 2013

Huller eller huler

Forhøjningen på min biotop, er fuld af huller.
Jeg tror(må undersøges senere), at der bor dyr i nogle af hullerne. Der er tydelig aktivitet, af jord der er blevet kradset væk fra selve hullet.
Nærliggende at tænke, at det kan være rævehuller, men der findes vel andre dyr i skoven, der bor i huller under jorden.

fredag den 8. februar 2013

Biotop

Her er så min biotop.
Den mosbeklædte lille høj har også
et navn : Hammershøj 32 UMF91049143
Det er en rest af noget fra første verdenskrig,
det må undersøges senere.
Soldaterskoven har været militært øvelsesterræn,
men efter lukningen af Tønder kaserne i 2002, blev
skoven overdraget til Lindet skovdistrikt, og åbnet for offentligheden i 2003.

Skoven ligger på en bakkeø i et morænelandskab,
dannet under og efter næstsidste istid.
Jordbunden består mest af moræneler, der visse steder er dækket, er overføget med sand.
Skoven er en ung skov, de første træer blev plantet mellem 1. og 2. verdenskrig.
Skoven drives efter naturnære principper, det betyder bla. at skoven forynger sig selv, ved at træernes frø får lov til at spire og vokse.
Skoven rummer en spændende historie, og flere steder er der fundamenter, fra de zeppelin haller, der blev bygget under 1.verdenskrig.

Så var der også lige skitsen over min biotop.