En myre

 Her er en masse huller, men det er kun mit gæt, at de bliver benyttet af myrer. Der er ikke meget aktivitet på min biotop, men alligevel kraver der mange myrer rundt i skovbunden, her er en kravlet op på en gren.
Myren er helt sort og jeg kan ikke finde en beskrivelse af en sort skovmyre, men af en rød skovmyre, men mon ikke de arter sig ens.
Rød skovmyre (Formica rufa): Myren bliver 5-11 mm lang, have myren bliver kun 3-5 mm lang.
Skovmyren bygger ofte sin tue rundt om en træstub, den har underjordiske gange og en stor dynge jord ovenpå, som er dækket af blade og småkviste. Myren kan sprøjte myresyre ud af bagenden, hvis den bliver forskrækket. Den har et kraftigt bid, er altædende men foretrækker animalsk føde.
(Politikkens store naturbog, 2002, s.371)

Fantasidyr

Jeg havde taget dette billede, fordi det er et af hullerne på min biotop, og de små huller i "væggen", er insekthuller, tror jeg nok. Jeg kiggede på billedet, fik øje på træstammen, og se selv.
Træstammen ligner et hoved eller et langt fantasidyr, med et øje mund og horn i panden.
Teknisk ved jeg ikke hvordan jeg kan zoome ind, eller klippe så man kun kan se det jeg mener, men jeg håber I kan se det jeg ser.

Modellervoks

 Så er der gang i modellervoksen.
Det er meget nemt at lave, ingredienserne har enhver husholdning, så det er bare at gå i gang.
Modellervoksen har en dejlig blød konsistens. Har en lang holdbarhed, hvis det opbevares i en pose.
Man kan tilsætte frugtfarve, så bliver det lidt mere spændende.
Børnene skulle bare i gang, så vi fik ikke tilsat frugtfarve.
Her er opskriften:  

Modellervoks: 5 dl. mel

                       2 dl. fint salt

                       2 spsk. citronsyre

                       5 dl. kogende vand

                       1,5 spsk.olie

Alt kommes i en stor røremaskine, og røres sammen. Kan også røres sammen med en elpisker.

Opbevares i pose eller tætsluttet beholder.

Go` fornøjelse.

Huller eller huler?

 Der er mange spændende huller på min biotop.
Gad vide om der bor dyr i dem?

Mos

Tilføj billedtekst

På min biotop er der flere mosarter, jeg har her et område med to slags mos. Den lyse i forgrunden er en pryd-bregnemos.
Pryd-bregnemos ( Thuidium tamariscinum ): en smuk skovmos, der har en regelmæssig grening, der får den til at ligne et juletræ. den har sorte stængler men     de øvrige dele er tæt dækket af hjerteformede eller trekantede grønne blade.
Den vokser i skyggefuldt, i næringsrig, våd jord.
(Politikens stor naturbog 2002,s. 138)
Den mørkegrønne mos bagerst på billedet er en hvidmos.
Hvidmos( Leucobryum glaucum): Den danner stor tæpper i skove og på våde heder. kendes på sin grå-grønlige farve, som ingen andre mosser har. Mospuderne bliver næsten hvide i tørt vejr, men stopper ikke med at vokse, selvom de mister ikke forbindelsen til underlaget, bare der er nogenlunde fugtigt. En mos der ofte anvendes til blomsterdekrationer og som derfor visse steder er blevet sjældne.
(Politikens stor naturbog 2002,s. 138)

Rødgran

Rødgran (Picea abie)
En rødgran fra min biotop, den kan blive 20-30 m. er et stedsegrønt nåletræ. Kegleformet, nålene er lysegrønne, korte (1,4-2,5 cm) og stikkende, vokser på alle sider af skuddet.
Modne kogler bliver 12-18 cm lange, er lysebrune og cigarformede, de hænger nedad og har afrundede skæl.
Rødgran vokser i  fra det østlige Frankrig til det sydøstlige Rusland, fra Balkan til Skandinavien.
Rødgranen bliver plantet mange steder som brug til tømmer og juletræer.
Engang lavede man terpentin af harpiksen.
(Den lille feltbog om træer 2011, s.39)

Munk

Munk (Sylvis atricapilla)
Munken holder til i skove, parker og tilgroede haver, den holder sig meget i skjul, men når den synger sidder den et synligt sted. Har en melodisk kvidren, men efterligner også andre fugles stemmer.
Fuglen har lyse brunlige nuancer, hannen har en sort hætte og hunnen en rød hætte.
(Politikkens store naturbog, 2002, s.252)

Vinter på biotopen

Det er februar og der er sne på biotopen.
Selv om der er tæt af nåle i trætopene kommer  sneen alligevel ned, der ligger dog ikke så meget sne i skoven som andre steder.

Jeg ledte efter spor ved de mange huller der er på forhøjningen, men der var ingen. Jeg blev lidt skuffet, for det kunne jo have givet mig en ide om, hvilke dyr der færdes der.

Månen

Fuldmåne i marts måned.

Halvmåne i april måned.

Fra æg til kød

Æg, høns og kød.
Vi sidder og ser et afsnit af Nanna, en udsendelse lavet i 80`erne, tror jeg nok. Den handler om en pige der bor i København. Hun er med sin klasse på lejrtur på landet.
Klassen sidder ved frokosten, spiser æg og snakker så om hvor æggene kommer fra. Der er forskellige bud på det. Shannon, vores lille 5 årig, undrer sig over, at børnene i fjernsynet ikke ved det.
Han siger "æggene kommer ud af hønen og så.......jamen hvor er kyllingen så?". Jeg fortæller ham, at den kommer ud af ægget, hvis det bliver varmet i lang tid af hønen.
Shannon "jamen, så er det da synd at spise æg", Jeg forklarer "ja, men vi tager ægget fra hønen inden kyllingen er klar, så er ægget sådan, at vi kan vi bruge det til blødkogte æg eller til at bage med".
Shannon svarer ivrigt "jamen så kan det komme under en varm lampe, men det er da for varmt..., men når den så kommer ud.....ja så, hak, hak, laver den hul og ja det er...,vi kan hjælpe den. Men hva`så, hvis der er slim på kyllingen, addrhr...det er ulækkert med slim på unger......så kan vi hjælpe dem og så kan vi godt bruge dem. Men så får vi kun kød, for så er det ikke æg mere, vel?. Så kan vi gi dem der et par dage og slå dem ihjel..."
Han kunne slet ikkeblive færdig med at fortælle, men var tydelig stolt over, at han viste alt det om æg.

Mariehønerne vågner

Solen skinnede dejligt de sidste dage i påsken.
Det lokkede ikke kun os ud, men også mariehønerne eller mariehøns? Tja.
Børnene synes det var alletiders, de rørte ved dem, lod dem kravle på sig og lavede små bosteder med græs og blade.
Børn idag er lige så optaget af de små dyr, som jeg var da jeg var barn (engang for længe siden:))

Syvplettet mariehøne.
Coccinella 7-punctata 
Det er en af de mest almindelige mariehøns, 5-8mm.
De voksne dyr overvintre ofte  mellem visne blade

og til tider i bygninger.
De er grådige rovdyr og lever af bladlus og derfor meget nyttige for havefolk og landmænd.
Den mindre toplettede mariehøne (Adalia bipunctata), er lige så almindelig og overvintre ofte mange sammen i bygninger. Begge er talrige i Danmark. (Politikens store naturbog 2002)

Min biotop

Min biotop.

Det er jo vinter endnu, så det er meget småt med liv på min biotop, både hvad planter og dyr angår, så det må vente lidt endnu.
Men jeg har lidt krise, for mountainbikerne har fundet vej til min biotop. Dejligt at folk benytter skoven, biotopen ligger skønt midt inde i skoven, meeen... de cykler op over "min" bakke og rundt om den, så de forstyrrer alt det dyreliv der er i hullerne og rundt omkring. Skal lige sige de er meget aktive, mountbikerne altså, de er mange og de cykler tit i skoven.
Overvejer om jeg skal på udkig efter et nyt sted, øv. Men tror også bare jeg bliver irriteret over al den cykelaktivitet på "MIT STED".

Billedbog

Har fundet en bamse, som skal være figur i min følebog.
Istedet for at kopiere den har jeg tegnet den på 8 stykker a4 ark.
Bamsen har jeg farvelagt med farveblyanter og hver bamse har så fået tøj på af forskelligt materiale.

Da de 8 a4 arkvar færdige, skulle de laves til en bog.
For at de forskellige materialer kunne være der, fandt jeg nogle flyttekasser jeg skar rammer ud af, så billederne ikke blev mast, når de skulle sættes sammen til en bog.
Rammerne fik i den ene ende 10cm mere kant, så de kunne sættes sammen.

De forskellige billeder, forestiler bamsen i forklædninger.
Jeg har brugt materialer som, staniol, vat, tandpastatube, stof, papir, cellofan og snor.
En billedbog der nemt kan laves med børn i alle aldre, og så er det bare at gå på udkig i de gemmer man har og hvad man ellers har i husholdningen.







Bogen blev sat sammen med med bolte og møtrikker  og fok titlen "Kan du gætte hvem jeg er"

Der kom lidt ekstra huller i "ryggen", for skruerne skulle være så lang fra billederne, så der var mulighed for at bladre, kartonene er temmelig tyk og det skulle der tages højde for.
Ikke den pæneste bog, men sjov at lave.
Skal man lave sådan en bog med børn er processen, synes jeg, lige så vigtig, som det færdige resultat.